6. FEB 2020, 17:00 TIL 18:00
Gensyn med den norske stjernearkitekt Reiulf Ramstad, som var hovedperson i Utzon Centers udstilling ”I arkitektens verden” (2018-2019).
Reiulf Ramstad Arkitekter (RRA) har base i Oslo og blev startet af Reiulf Ramstad i 1995. Ramstad Arkitekter beskriver deres arkitektoniske arbejde som dristigt, enkelt og uhøjtidligt.
RRA skaber arkitektur og design i spændingsfeltet mellem lokalt og globalt og stiller med sit arbejde skarpt på, hvad det betyder at være nordisk arkitekt i en globaliseret verden.
Reiulf Ramstad fortæller denne eftermiddag om tegnestuens nyeste projekter og initiativer. Du kan også høre om de tankerne bag installationen ”Himmelhuset”, som er Reiulf Ramstads installation i den aktuelle udstilling Rumtosset. Her kan publikum gå på opdagelse over og under skyerne i et træhus, der inviterer til arkitektonisk forundring og nye tanker om, hvordan vi indretter vores hjem.